Dannelsesrosen

Artikel af Lene Rachel Andersen

Dannelsesrosen er en beskrivelse af samfundet og en pædagogisk model til at forbinde vores indre verdener med det samfund, vi lever i. Det er vigtigt at forstå forholdet mellem vores Selv og vores samfund, for i takt med at samfundet bliver mere komplekst, må vi også ændre os for at overleve og trives. Ifølge modellen udvikler, vokser og bliver samfund mere komplekse på syv forskellige områder: 1) produktion; 2) teknologi; 3) viden/videnskab; 4) etik; 5) narrativer; 6) æstetik, og 7) magt.

I lyset af det moderne samfunds kompleksitet er der en enorm udfordring i at fremme udviklingen af sammenhængende identiteter, der er fleksible, tilpasningsdygtige, stabile og trygge med hensyn til at lære og modnes gennem hele livet. Dannelse henviser til, hvordan uddannelse, kultur, livserfaringer og følelsesmæssig og moralsk/etisk udvikling skaber ansvarlige, reflekterende og selvstændige borgere (Selver). Dannelse henviser også til resultatet af den slags dannelsesprocesser. Dannelsesrosen giver os mulighed for at kortlægge forholdet mellem Selv og samfund på en måde, der orienterer os mod begge parters trivsel og blomstring.