Hvad er en højskole?

Hvad er en højskole?

Og hvorfor er du her? — Foredraget til nye højskoleelever

På en højskole bruger man tid på at finde ud af, hvem man er. Men man sidder ikke bare og tænker over det, man bliver udsat for alle mulige former for viden om verden, fra historie og filosofi til videnskab, politik og kunst, og så forventes det, at man danner sin egen smag og sine egne meninger.

Formålet er at fremme personlig dannelse og hjælpe unge mennesker med at blive samvittighedsfulde og aktive borgere, der værdsætter mangfoldighed og kan tage demokratisk ansvar.

Et af kendetegnene ved højskolerne er, at ingen fortæller eleverne, hvad de skal tænke eller gøre med deres liv. Det skal de selv finde ud af. Det er frihed på den nordiske måde.

Denne præsentation introducerer højskolernes historie, deres grundidé og deres unikke pædagogik.

  • Præsentationer uden for Norden vil typisk fokusere på, hvordan man starter og driver en højskole, og hvordan man underviser på en højskole.
  • Oplæggene i Norden vil typisk være for elever på ungdomsuddannelserne, som kunne overveje at tage på højskole, og de højskoleelever, der lige er startet på deres første semester på en højskole.

Højskolerne er en dansk opfindelse fra 1850’erne, de blev eksporteret til Norge og Sverige i 1860’erne, til Finland i 1870’erne, og de er en væsentlig del af forklaringen på, at de nordiske lande i dag er blandt de lykkeligste og mest velstående lande i verden. Dette kan man læse mere om i Lene Rachel Andersens bog The Nordic Secret.


Lene Rachel Andersen er forfatter til The Nordic Secret, og siden 2015 har hun forsket i og studeret højskolerne, pædagogik i Norden og uddannelse globalt. Hun er også bestyrelsesmedlem på den Nordiska folkehögskolan i Kungälv nord for Göteborg, og hun er fuldgyldigt medlem af Romklubben.

Præsentationen vil indeholde følgende:

  • Hvordan højskolerne blev opfundet og udviklet i Danmark og eksporteret til resten af Norden.
  • Hvad gør en højskole til en højskole:
    • Hvordan undervisning på en højskole adskiller sig fra andre former for uddannelse
    • Hvordan et højskoleophold adskiller sig fra andre former for uddannelse

Præsentationen kan være et standardforedrag med spørgsmål og svar, typisk 45-60 minutters foredrag, en kort pause og derefter dialog.

Eller det kan være en workshop, typisk 2-4 timer, hvor deltagerne får mulighed for at udforske deres egne forventninger og intentioner med højskolen.